Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
Saftig gulerodskage med valnødder og lime smørcreme

Saftig gulerodskage med valnødder og lime smørcreme

En saftig gulerodskage gør mig glad. Den kan ovenikøbet perfektioneres ved at lave en lime smørcreme med limeskal og valnødder på toppen. Tip nummer 1- hvis du ikke gider piske din æg og sukker sammen til det er helt hvidt og skummende, så snyder du også dig selv - kagen bliver meget mere luftig, hvis du først pisker og så derefter vender resten af ingredienserne i dejen. Tip nummer 2 - jeg har lavet denne kage med mange forskellige slags nødder - hasselnødder, paranødder, pekannødder, cashewnødder - så brug de nødder du bedst kan lide og se om du ikke kan skabe en ny smag hver gang du bager denne kage

Bon appetit


8-10 pers (springform 22 cm)

Opskrift

Ingredienser

Dej

  • 4 æg

  • 125 sukker

  • 125 g brun farin

  • 150 g hvedemel

  • 1 tsk salt

  • 3 tsk bagepulver

  • 125 g smør, smeltet og afkølet

  • 300 g gulerod

  • 50 g valnødder

Topping

  • 2 dl flormelis

  • 175 g stue tempereret smør

  • Saft og skal fra 2 limefrugter eller kun 1 hvis det en stor og saftig lime

  • 1 lille håndfuld finthakkede valnødder

Fremgangsmåde

  • Forvarm din ovn på 175 C

  • Smør en springform pa 22-24 cm

  • Smelt smørret i en gryde over lav varme og sæt til side

  • Riv gulerødderne

  • Hak nødderne groft

  • Bland mel bagepulver og salt

  • Pisk æg, brun farin og sukker til det er lyst og luftigt

  • Vend de hakkede nødder og gulerødderne i dejen

  • Hæld melblandingen i en si og si det over dejen - brug evt en dejskraber til at folde/ vende det ind i dejen

  • Hæld smørret i og fold/vend det i dejen

  • Put dejen i din smurte springform

  • Bag kagen i ca 50 min

  • Brug evt en spisepind til at stikke i kagen hvis den slipper er kagen færdig

  • Lad kagen køle af - hvis kagen ikke er kølet af - vil din topping smelte

  • Riv skallen fra lime helt fint og pres saften

  • Pisk flormelis og blødt smør sammen til en blød creme - tilsæt så saften fra limefrugten og pisk det sammen

  • Fordel på kagen og top med de hakkede valnødder og limeskal

  • Kan god laves dagen før og klarer sig fint i køleskabet

  • Nydes ekstra meget med en virkelig god kop kaffe til

Pæretærte med pocherede pærer

Pæretærte med pocherede pærer